Vi er dygtige anlægsgartnere. Men egentlig er det nysgerrigheden og modet, der kendetegner ‘Malmos – en del af idverde’. Fagligheden giver os anerkendelse – nysgerrigheden driver os fremad. Det er lysten og modet til at gå nye veje, der har bragt os på det høje faglige niveau, vi har i dag.
Vi tøver heller ikke med at sige, at vi har de bedste medarbejdere i branchen. Vi plejer desuden at fortælle, at de har muskler som en entreprenør og hjerte som en anlægsgartner. Derfor løfter ‘Malmos – en del af idverde’ også de største og mest komplekse landskabsprojekter i Danmark samtidigt med, at vi insisterer på en faglig kompromisløshed i alle dele af udførelsen og produktet.