Natur+ som strategisk indsats
Musikhusparken er et godt eksempel på, hvordan en naturpositiv tilgang – som vi i idverde har udviklet og forankret i værktøjet Natur+, kan anvendes strategisk i komplekse, bynære anlægsprojekter.
Når vi bringer Natur+ i spil, gør vi det med afsæt i det konkrete projekt og dets omgivelser. Vores tilgang er, at naturen skal understøttes og udvikles dér, hvor den skaber størst samlet værdi – for biodiversiteten og for de mennesker, der færdes i området.
Nogle gange betyder det, at vi starter helt fra bunden – med registrering, artskortlægning og målbare natur-KPI’er. Andre gange handler det om at kvalificere eksisterende grønne arealer gennem evaluering og supplerende tiltag. Og ofte er det hele pakken: Fra idé og projektering til naturbaseret drift og løbende monitorering.
Natur+ er med andre ord mere end et koncept – det er en metode, der gør det muligt at arbejde systematisk og målrettet med naturen som aktiv medspiller i byudvikling.