Eventyrlig have vinder landskabspris

Gravemaskine1 - Kopi

Kunne du tænke dig at beregne grønne anlægsprojekter, der er med til at skabe et mere klimavenligt Danmark?

Så træd ind i en nyoprettet stilling hos Europas førende anlægsgartnergruppe, hvor du:

  • får indflydelse på, hvordan anlægsprojekter i hele Jylland skal skrues sammen
  • får gode muligheder for at udvikle dig
  • samarbejder tæt med et hold rare kolleger, der har fødderne solidt plantet i den jyske muld.

Bæredygtige landskaber i den grønne branche

Lauge Bonde er en solid, vestjysk entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed med vind i sejlene. I dag er vi en del af idverde Danmark, og med i alt 1200 kolleger er vi den største anlægsgartnergruppe i Europa.

I Danmark er vi i alt 5 selskaber med hver vores ekspertise. Sammen arbejder vi med alt fra have- og parkanlæg til klimavenlige byer, biodiversitet, jord- kloak- og drænarbejde mv. Det er hovedingredienserne i vores fælles vision om at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.

Beregn tilbud, der vinder projekter

Du får din hverdag på vores kontor i Skjern. Her er du ansvarlig for at beregne tilbud til grønne anlægsopgaver op til 10 mio. kr. i hele Jylland. Du bliver en del af beregnerteamet i Lauge Bonde, men du samarbejder også tæt med 5 beregnere i vores søsterselskab OK Nygaard.

Du er med i projekterne fra den spæde start, til vi vinder tilbuddet, og spaden går i jorden. Undervejs er du i tæt kontakt med rådgivere samt under- og hovedentreprenører, og du sikrer, at alle parter er involverede i processen og føler, at der bliver taget godt hånd om dem. Det betyder, at du:

  • opmåler, beregner og kalkulerer projekter
  • sikrer, at vi overholder tidsfrister i tilbudsfasen i samarbejde med resten af afdelingen
  • indhenter tilbud fra leverandører og underentreprenører
  • overleverer info om forudsætninger for dine valg i kalkulationen, budget og materialevalg til projektteamet
  • er i tæt kontakt med projekteamet, som hjælper med at skaffe korrekt materiale og holde dig ajour med deadlines.

Høj trivsel, jysk humor – og gode kolleger

Det er ikke kun vores anlægsprojekter, der er bæredygtige. Det er vores arbejdsmiljø også. Vi passer godt på vores ansatte, og det ligger os på hjerte, at alle trives. Vi har flade strukturer, hvor alle byder ind med deres ideer, og vi samarbejder tæt for at opnå de gode resultater. Og kaffen – den er lige så varm som vores omgangstone.

Du har en byggeteknisk baggrund

Der er flere indgange til stillingen. Men vi ser gerne, at du:

  • er struktureret og idérig ift. at sætte de bedste tilbud sammen
  • har en byggeteknisk uddannelse – det får du brug for til at beregne skarpe tilbud
  • forstår at bruge din faglige viden til at give kunderne et godt tilbud samt en god service og rådgivning, så de kommer igen
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk.

Er du interesseret?

Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt ved at klikke på ’Ansøg’. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Uffe Bjerg i Lauge Bonde Aps på 61 19 11 94 eller HR direktør Claus Rosendahl i idverde på 28 92 59 72.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgning sker via JobIndex her

Seneste nyheder

Flere nyheder