Studentermedhjælper til strategi & kommunikation (med ansvar fra dag ét)

Hvad du kommer til at lave

Dine opgaver vil variere og udvikle sig – og det er med vilje. For det er dine egne evner og idéer, der skal være med til at sætte retning.

Du vil bl.a.:

  • Drive og eksekvere interne og eksterne kommunikationsinitiativer – fra kommunikation på vores interne app eller videoer til LinkedIn
  • Være med til at omsætte strategi til konkrete aktiviteter
  • Planlægge og gennemføre events og projekter
  • Tage ejerskab på opgaver, hvor der ikke ligger en færdig løsning
  • Arbejde tæt med vores produktion om både retning og eksekvering

Kort sagt: Du skal hjælpe med at få idéer til at blive til virkelighed.

Hvem du er

Vi er mindre optaget af, hvad du kan på papiret – og mere af hvordan du arbejder.

Vi leder efter en, der:

  • Tager initiativ, også når opgaven er uklar
  • Får energi af at skabe fremdrift fremfor at analysere for længe
  • Kan arbejde struktureret uden at have en fast opskrift
  • Kommunikerer klart og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper
  • Har lyst til at være tæt på beslutninger og tage ansvar tidligt

Du er formentlig sidst på din bachelor eller i starten af din kandidat – men vigtigere er, at du har noget drive og nysgerrighed.

Stillingen er på ca. 10–12 timer om ugen med ekstra fleksibilitet i eksamensperioder. Arbejdsstedet er Ejby Industrivej 26 i Glostrup, med mulighed for hjemmearbejde.

Lyder det som noget for dig? Så skynd dig at sende en ansøgning. Vi ønsker nemlig opstart hurtigst muligt, og indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels-Frederik Richter, Head of Transformation, på tlf. 25 28 86 35.