🌱 Anlægsgartnere – Grøn pleje / drift til opgaver i Gentofte🌱

Inden længe springer alting ud i flor, og endnu en travl vækstsæson står for døren. Hos idverde betyder det masser af liv i de grønne områder – og brug for flere dygtige hænder. Derfor søger vi lige nu timelønnede anlægsgartnere til vores team i Gentofte.

Har du styr på hækklipning, ukrudtsbekæmpelse og beskæring? Og kan du kende forskel på en plante og det, andre kalder ukrudt? Så er det måske dig, vi leder efter.

Dine arbejdsopgaver:

Som anlægsgartner hos idverde får du ansvar for pleje og vedligehold af grønne områder på din egen faste driftsrute. Med fokus på kvalitet, faglighed og kundernes oplevelse arbejder du med at sikre sunde, velplejede og indbydende udearealer. Sammen med din Teamleder planlægger du opgaverne, som blandt andet omfatter:

  • Faglig korrekt ukrudtsbekæmpelse gennem lugning, brænding og dampning
  • Klipning af hæk samt beskæring af træer og buske med respekt for planternes vækst og sæson
  • Forårs klargøring af rose og staudebede
  • Renholdelse af grønne og befæstede arealer samt udførelse af mindre serviceopgaver
  • Plantning og mindre etableringsopgaver, hvor du bidrager til områdets helhed og udvikling

Vi forestiller os, at du:

  • Har interesse og erfaring med grøn pleje og vedligeholdelse
  • Er uddannet gartner/anlægsgartner – eller har tilsvarende erfaring fra branchen
  • Har kørekort (minimum B – gerne B/E)
  • Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Er serviceminded og har mod på at bruge apps og digitale værktøjer i dit arbejde

Hos idverde tilbyder vi en moderne arbejdsplads i vækst med ordnede forhold. Du får en hverdag præget af frihed under ansvar og en nærværende leder, som støtter dig i dit arbejde. Samtidig bliver du en del af et hold med dygtige og engagerede kolleger, der bidrager til en god og sjov hverdag. Hos os er der også gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed, som er en del af Europas største anlægsgartnerkoncern.

Klar til at blive en del af holdet?

Send os din ansøgning hurtigst muligt – vi vurderer ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Lise-Lotte Lemvig, tlf. 8188 9339, lise-lotte.lemvig@idverde.dk.

Opstart efter aftale. Vi glæder os til at høre fra dig