Eventyrlig have vinder landskabspris

221129_IDV_jobopslag_studentermedhjælper admin

Vil du understøtte en virksomhed i vækst, der sætter biodiversitet, natur og bæredygtighed højt på dagsordenen, og som har til formål at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark? Så er det dig, vi mangler som studentermedhjælper til vores team.

Vi tilbyder en stilling med ansvar og muligheder

Du bliver en del af idverde, som er Europas største anlægsgartnergruppe. Din primære opgave vil være at være støttefunktion for dine 15 kolleger på holdet, primært vores PA, Berit, som du vil referere til, samt vores HR-direktør, Claus.

Hos os kan du være sikker på at få fingrene i vidt forskellige opgaver – derfor lover vi dig også gode udvikling- og læringsmuligheder. Du vil bl.a. få ansvaret for følgende:

  • Supportere teamet af 15 kolleger
  • Koordinering af besøg
  • Bestilling og planlægning ifm. møder og events
  • Udarbejdelse af præsentationer og andet materiale
  • Sørge for, at vores “flyver”-kontor i Søborg er pænt og ryddeligt
  • Div. ad hoc-opgaver

Der er tale om et varierende antal timer per uge, alt efter travlhed, arrangementer osv.

Du vil blive en del af et arbejdsmiljø med søde kollegaer, en bred kontaktflade og højt tempo. I idverde har vi mange sociale aktiviteter som fx personaledage, morgenmadshygge, eftermiddagsevents osv.

Hvilke egenskaber søger vi hos dig?

Du skal have forståelse for at indgå i et team og have interesse for den grønne verden. Derudover skal du være en haj til Word og PowerPoint, da mange af opgaverne er centreret herom. At være velformuleret i skrift og tale er også en egenskab, vi sætter højt sammen med gode engelskkundskaber, da vi har megen kontakt med vores kollegaer i Europa.

Da det er et arbejdsmiljø med højt tempo, skal du være struktureret, ambitiøs og i stand til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt med dem.

Du skal have mod på mange forskellige typer arbejdsopgaver, også dem af mere praktisk karakter, og fleksibilitet er en nødvendighed.

Din arbejdsplads vil både være i Roskilde, hvor vi holder til hos Malmos, samt på vores kontor i Søborg.

Hvem er vi?

Du bliver en del af idverde Danmark, som består af søsterselskaberne OKNygaard, Malmos, Grøn Vækst og Lauge Bonde, og som er en del af Europas største anlægsgartnerkoncern. Landskaber, grøn drift, klimavenlige byer, biodiversitet, grønne tage mv. udgør hovedingredienserne i vores vision om at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.

Vi er en virksomhed i vækst med en familiær ånd, humor og masser af søde kollegaer. Du vil hos os få et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med højt til loftet, hvor vi stræber efter god livskvalitet med plads og energi til alle dele af livet. Et arbejdsklima med en god tone og serviceminded indstilling, hvor tillid er grundstenen.

Send din ansøgning til bhj@idverde.dk – senest den 31. januar.
– har du nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til Berit på telefon +45 26 77 18 97

Seneste nyheder

Flere nyheder