Anlægsgartner/gartner søges til idverde i Aarhus

Om lidt springer alting ud i flor og endnu en vækstsæson står for døren – en travl tid på året, når man som os er landets førende anlægsgartner. Vores team i Aarhus mangler en håndfuld ekstra kolleger og måske er du en af dem, vi leder efter. Har du styr på hækklipning, ukrudtsbekæmpelse og beskæring – og kan du kende forskel på en plante og det, som mange vil kategorisere som ukrudt? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Som gartner i vores Aarhus-team får du din egen faste driftsrute, hvor du kommer til at sørge for, at Aarhus’ grønne områder ser flotte og velholdte ud. Sammen med din teamleder planlægger du din uge og du kan bl.a. se frem til at:

  • Brænde, dampe og luge ukrudt
  • Hækklipning og beskæring
  • Renhold og mindre serviceopgaver
  • Plantning og mindre etableringsopgaver

Hvem er du?

  • Du har erfaring med grøn pleje og vedligeholdelse
  • Du er uddannet gartner/anlægsgartner – eller med tiksvarende erfaring fra branchen 
  • Du har kørekort (minimum B – og gerne B/E)
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Du er servicemindet og har mod på at bruge apps i dit arbejde

Som vores nye kollega får du til gengæld …

  • En moderne arbejdsplads ivækst med ordnede forhold, som samtidig er en del af Europas største anlægsgartnerkoncern (og dermed har masser af udviklingsmuligheder!)
  • Frihed under ansvar og en nærværende leder
  • Fantastiske kolleger, der gør hverdagen sjovere

Lyder det som noget for dig?
Send os din ansøgning – vi vurderer dem løbende. Du er også velkommen til at kontakte produktionsleder Casper Elkjær Jovanovic på tlf. 81 88 07 72 eller cej@oknygaard.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig.